Årets Randersborger
Årets Randersborger er en hæderspris, der tildeles en gang om året.
Indstil din kandidat nu
Du kan nu indstille kandidater til Årets Randersborger 2026.
Sidste frist for at indstille kandidater er d. 21. juni.
Hæderen som Årets Randersborger 2024 overrækkes ved den officielle åbning af Randers Festuge den 7. august.
Om hæderen Årets Randersborger
Randers Kommune har uddelt hædersprisen; Årets Randersborger, siden 1977. Prisen tildeles personer, der har skabt positiv udvikling i kommunen. Udover æren følger et diplom, blomster og en gave.
Årets Randersborger kan være en person – eller et makkerpar – der har skabt positiv omtale af byen, taget initiativ til nye tiltag, sat Randers på landkortet eller bidraget til fællesskabet og udviklingen i området. Indsatsen kan komme fra erhvervslivet, kulturlivet, sportens verden eller et helt fjerde sted – det afgørende er, at der er gjort noget bemærkelsesværdigt for kommunen og dens borgere.
I en periode på tre uger omkring juni måned kan alle hvert år komme med forslag til, hvem som skal modtage hæderen via denne hjemmeside.
Alle indkomne forslag vurderes af Randersborger-Komitéen, der består af fem byrådsmedlemmer samt repræsentanter fra Business Randers, Kulturelt Samvirke og Samvirkende Idrætsklubber i Randers (SIKR)
De har tidligere modtaget prisen
Da kåringen for 2021 først skete i foråret 2022 grundet corona-pandemien, blev der ikke udnævnt en Årets Randersborger for 2022.






