VisitAarhus
Viden og muligheder inden for turisme
Driver du virksomhed inden for turisme, oplevelser, overnatning eller restauration – eller er gæster og turister en vigtig målgruppe for din virksomhed?
Så kan VisitAarhus være en relevant samarbejdspartner. VisitAarhus arbejder med at udvikle og markedsføre turismen i Aarhusregionen, som Randers er en del af.
Som virksomhed kan du få adgang til viden om turisme og markedet, data og nøgletal, kompetenceudvikling og netværk. Der er også mulighed for at indgå i fælles markedsføring og udviklingsprojekter sammen med andre aktører i turismebranchen.
VisitAarhus arbejder desuden med erhvervsturisme og med at tiltrække møder og kongresser til området.
For din virksomhed kan samarbejdet give ny viden, større synlighed over for potentielle gæster og adgang til relationer og projekter, som kan være med til at udvikle både din forretning og Randers som destination.




