
Basic Body Awareness Therapy (BBAT)
Bliv bedre til at mærke din krop og finde ro gennem stille, rytmiske bevægelser.
BBAT er for dig der ønsker at arbejde med forbindelsen mellem det kropslige og psykiske gennem bevægelse.
BBAT er en fysioterapeutisk metode, hvor man bruger relativt simple bevægelser til at styrke forbindelsen mellem krop og sind. Dette gøres gennem balance, frihed og nærvær.
Man arbejder med fokus på at fremme det sunde og ressourcestærke i mennesket.
Målgruppe:
BBAT henvender sig til personer med:
- stress, angst, depression eller uro
- forstyrret kropsopfattelse eller bevægekvalitet
- længerevarende smertetilstande
- ønske om bedre kropsbevidsthed og kontakt til kroppen
Du skal kunne fordybe dig i 75 min med fokus på bevægelse, samt have fysik til at kunne komme op og ned fra gulvet.
Modulet formål:
Formålet med BBAT er at udforske og styrke det sunde og ressourcestærke i hver enkelt i retning af forbedret sundhed og selvværd, samt at integrere kroppen i den totale identitetsopfattelse, skabe bedre forbindelse mellem psyke og krop, samt at bedre funktion, handleevne og livskvalitet. Der er fokus på balance, frihed i åndedræt, mentalt nærvær og bevægelseskvalitet.
Modulets indhold og struktur:
Undervisningen foregår på måtter; liggende, siddende, gående og stående, med tid til refleksion ind imellem nogle af øvelserne.
Der er 15 ugers undervisning af 1 time og 15 min varighed.
Herefter er der et opfølgende forløb på 6 mdr, med 1 mødegang om måneden.
Underviser:
Stine, Fysioterapeut i Huset Tværs, har undervist i BBAT i 5 år i socialpsykiatrien.
Praktisk information:
Antal pladser: Max 12 deltagere på holdet
Varighed: 1 gang om ugen i 15 uger og efterfølgende 1 gang om måneden i 6 måneder.
Hvornår:
onsdage kl. 9.45-11
torsdage kl. 14-15
Sted: Huset Tværs i gymnastiksalen.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til at lære dig selv endnu bedre at kende, og forhåbentlig finde mere balance i krop og sind.