start på hovedindhold

Åben Dialog

Åben Dialog er et tilbud til dig, som oplever psykisk sårbarhed og gerne vil arbejde med dine udfordringer sammen med mennesker, der er vigtige for dig – fx familie, venner og fagpersoner.

Åben Dialog skaber trygge samtaler, hvor du og dit netværk sammen finder nye veje frem – et tilbud, der styrker handlekraft og sammenhæng ved at inddrage dem, der er vigtige for dig.

 Hvad er Åben Dialog?

• Åben Dialog bygger på syv grundprincipper, bl.a. inddragelse af netværk og en åben, lyttende dialog. Når alle bliver hørt, og man sammen forsøger at forstå situationen, opstår der ofte nye løsninger og mere ro.

Det ændrede Maja Schous liv helt fundamentalt, da hun indgik i et “Åben dialog”-forløb. Åben Dialog er en særlig finske tilgang, som har hjulpet mange psykisk sårbare borgere. Se Majas historie her: https://youtu.be/dzvhtERRBNM?si=5e5bwRvKFs-owkFQ

 Målgruppe:

• Tilbuddet er for dig, som:

  • Er i krise eller har det svært – både akut eller gennem længere tid
  • Føler dig isoleret og har brug for at få dit netværk mere i spil
  • Har relationer i dit liv, som er svære, men vigtige
  • Har brug for, at der bliver samarbejdet bedre omkring dig og med dig
  • Har brug for at tage ejerskab tilbage i livet (Empowerment)

Formål:

• Vi ønsker at støtte dig i at få mere handlekraft og overblik i dit liv. Åben Dialog handler om at:

  • Skabe trygge rammer for samtale om det, der er vigtigt for dig
  • Involvere dem, som er vigtige for dig, i din proces
  • Styrke din evne til at håndtere livets udfordringer
  • Gøre hjælpen mere sammenhængende – på tværs af forskellige fagpersoner og indsatser, lade pårørende være pårørende.

 Indhold og struktur:

Et Åben Dialog-forløb består af en række netværksmøder. Her deltager du, mindst to medarbejdere og dem fra dit netværk, som du ønsker at have med. Vi hjælper med at:

 

  • Tale med dig om, hvem der skal inviteres og hvad du har behov for i forbindelse med samtalen.
  • Planlægge møderne -der afholdes et formøde hvor der laves et Netværkskort, for at finde ud af hvem der for dig er relevant at invitere.
  • Lytte og støtte i samtalerne, der er ingen dagsorden, så det er dig der bestemmer hvad der er vigtigt at tale om og med hvem.
  • Følge op sammen med dig bagefter
  • Alle stemmer hørers og er ligeværdige.
  • Hvem der deltagere kan variere fra møde til møde.
  • Fleksibelt hvor mødet afholdes -det skal være trygt for dig.

 Facilitator: 

  • Rikke, uddannet i Åben Dialog og arbejder også som Peer medarbejder og Pædagog i Huset Tværs.
  • Stine, Uddannet i Åben Dialog og arbejder som fysioterapeut i Huset Tværs.

 Praktisk:

• Individuelt forløb for dig og dit netværk.

• Forsamtale med afdækning af relevant netværk samt temaerne for møderne.

• Varighed: ca. 1 time og 30 minutter pr. møde -antal møder aftales individuelt.

• Sted: Evt. Huset Tværs -aftales individuelt.

 

Vi glæder os til at møde dig og dit netværk, og sammen gå nye veje.