
Skole OL
Fredag den 14. maj kl. 09.00-14.00 i Langvang Atletik- og Multihal.
Det er med stor glæde, at vi inviterer til Skole OL Randers 2027 for 3.-7. klasse. I år samler vi elever, skoler og lokale idrætsforeninger til ét stort stævne i Langvang Atletik- og Multihal.
Skole OL bliver en dag med fokus på bevægelse, fællesskab og gode oplevelser på tværs af klasser og skoler. Samtidig er dagen en appetitvækker på det lokale foreningsliv og de mange idrætsmuligheder, eleverne kan møde i Randers Kommune.
Tilmeldingen åbner d. 22. juni 2026, og vi håber, at I vil være med.
Hvordan foregår det?
Hver klasse tilmelder sig én idrætsgren, som passer til klassetrinnet. På dagen skaber vi en festlig Skole OL-stemning med fælles velkomst, indmarch og aktiviteter i samarbejde med lokale idrætsforeninger.
De klasser, der vinder lokalstævnet, kan kvalificere sig til Skole OL-finalen i København. Det er dog ikke en forudsætning for deltagelse i det lokale stævne, at klassen ønsker eller har mulighed for at deltage i finalen.
De involverede foreninger tilbyder så vidt muligt gratis undervisningsforløb til de deltagende klasser. Skolerne kan kontakte foreningerne direkte for at aftale nærmere.
Vi ønsker, at alle elever får mulighed for at være med og opleve glæden ved Skole OL. Elever med fysiske handicap, synshandicap eller elever fra specialklasser kan derfor også deltage, og vi hjælper gerne med at finde gode løsninger, så aktiviteten tilpasses bedst muligt.
Tid og sted
Dato: Fredag den 14. maj 2027
Tidspunkt: Fælles velkomst og indmarch kl. 09.00, konkurrence start kl. 09.30
Sted: Langvang Atletik- og Multihal, Mariagervej 180, 8920 Randers NV
Idrætsgrene
Brydning
3. klasse
Brydning er ikke en del af det officielle Skole OL-program og afholdes derfor kun som lokalt stævne.
Tilmelding sker via e-mail til nicklas.ss@gmail.com.
Atletik
4. klasse
Bordtennis
5. klasse
Orienteringsløb + roning
6. klasse
Volley
7. klasse
Program
09.00 – Ankomst, velkomst og indmarch
Vi samles til fælles velkomst og indmarch, inden klasserne går ud til deres aktiviteter.
09.30 – Stævnestart
Aktiviteterne går i gang i de enkelte idrætsgrene.
12.00 – Frokostpause
Klasserne holder frokostpause (hvis aktiviteten tillader det).
13.00 – Aktiviteterne afrundes
De enkelte idrætsgrene afslutter hver især dagens aktiviteter.
13.30 – Tak for i dag
Praktisk information
Påklædning
Idrætstøj og sko – husk tøj efter vejret.
Forplejning
Der vil være mulighed for køb af småfornødenheder i salgsboden, men medbring gerne madpakke og drikkedunk.