Nyheder
133 nyheder fundet
September 2026

Ny dobbeltrettet cykelsti i Fårup er på vej
Arbejdet med at anlægge en cirka 600 meter lang dobbeltrettet cykelsti på Fårupvej mellem Storegade og Hobrovej er i gang. Den nye sti vil forbinde eksisterende cykelstier og ventes klar inden årets udgang.

Nye byggegrunde i Stevnstrup gøres klar til salg
Et nyt boligområde ved Skovparken i Stevnstrup rykker tættere på. Byrådet har afsat 20,8 millioner kroner til byggemodning og færdiggørelse af området, hvor der bliver mulighed for op til 38 parcelhuse og 15 gårdhavehuse. Grundene forventes udbudt til salg i slutningen af 2027.

Ny asfalt på flere veje i Randers Kommune
Fra slutningen af september og frem til midten af oktober bliver der lagt ny asfalt på en række veje i Randers Kommune. Arbejdet foregår både i Randers by, Jennum og Assentoft og vil i perioder betyde afspærringer og omkørsler.

Badesø: Vinderkoncept vil skabe et aktivt og varieret naturområde for alle
Det bliver et hold af rådgivere med Tredje Natur ApS i spidsen, der kommer til at arbejde videre med at tegne og projektere Badesøen på Nordre Fælled. Vinderholdet skiller sig ud med et koncept der fokuserer på at gøre det nemt at komme ud i naturen for alle. Det byder blandt andet på en mountainbike-bane, fællesskabshuse, grejbanke og en udflugts-ø med mulighed for udspring.

Klimabroen skal passe til omgivelserne og skabe nye rekreative muligheder
En ny undersøgelse har set på, hvordan Klimabroen kan bygges, så den passer til landskabet og skaber nye rekreative muligheder. Nu skal undersøgelsens anbefalinger være en central del af det videre arbejde med projektet – særligt med fokus på nordsiden af Randers Fjord. Det har Erhvervs- og planudvalget besluttet.

11 byggegrunde sat til salg i Øster Bjerregrav
Det er nu muligt at byde på 11 nye parcelhusgrunde på Gransangervej og Violvej i Øster Bjerregrav.
August 2026

Kom med på tur og få indblik i fremtidens Gudenåenge
Hvordan går det med dyre- og plantelivet i Gudenåengene efter flere års naturgenopretningsprojekter? Og hvilke nye planer er der for naturområdet? Det kan man høre mere om onsdag den 19. august, når Aage V. Jensen Naturfond og Randers Naturcenter inviterer til guidet tur i Gudenåengene.
Juli 2026

Randers: Klar til at drøfte landets første simulations- og konferencecenter til Forsvaret
”For første gang i Danmark kan vi skabe et simulations- og konferencecenter til Forsvaret, hvor der er plads til et tæt samspil med industrien. Det er faktisk et unikt økosystem. Det er ikke set før i Danmark,” siger Rosa Lykke Yde, borgmester i Randers Kommune.

SLA vinder arkitektkonkurrence om fremtidens byplads i Havndal
Det bliver den anerkendte tegnestue SLA, der skal arbejde videre med visionen for den gamle stationsgrund i Havndal. Borgerne i byen kan se frem til et nyt grønt byrum med træer, blomster og respekt for stedets historie.
Juni 2026

Oprindeligt forslag til Ringboulevardens forlængelse er igen i spil
Det oprindelige hovedforslag kommer til at være udgangspunktet for forvaltningens videre arbejde med en mulig fremtidig forlængelse af Ringboulevarden. Det har Randers Byråd besluttet på mødet den 22. juni 2026.

Plan for at beskytte Randers Midtby mod oversvømmelser sendes i høring
Randers Byråd har på mødet den 22. juni 2026 sendt forslag til en ny planlægning for klimatilpasning af Randers Midtby i høring. Forslagene sætter rammerne for Klimabåndet og Klimabroen, som tilsammen skal være med til at beskytte midtbyen og Flodbyen mod oversvømmelser.

Flere byggegrunde på vej i Langå og Harridslev
Randers Byråd har på mødet den 22. juni 2026 sat gang i arbejdet med nye byggegrunde i Langå og Harridslev. Tilsammen kan de to boligområder give mulighed for op til 59 nye parcelhusgrunde.