Holbergkollegiet

Empowerment handler om, at den enkelte bliver i stand til at handle selv, at opnå kontrol / autonomi og mening i eget liv. Empowerment er en tilgang, en proces og et mål i sig selv. I empowerment-tilgangen er myndiggørelse et selvstændigt mål. Det enkelte menneskes perspektiv og stemme inddrages og styrkes som en helt afgørende og grundlæggende del af indsatsen. Det enkelte menneske er ekspert på eget liv. Vi kan som medarbejdere støtte den enkelte via vores autismefaglighed, men det er ikke os, der sætter retningen.

Det at opleve ejerskab og forståelse af egne ressourcer og muligheder bidrager til at bevare eller genvinde kontrollen over eget liv. Via tilgangen opmuntrer og støtter vi den enkelte til at tale for sig selv, udføre problemløsning og udtrykke følelser og behov. 

Anerkendelse handler om at blive set som det menneske man er og at blive taget alvorligt, så man føler sig okay, som den person man er. Anerkendelse er med til at danne grundlag for selvværd og identitet, idet vi bekræfter individets værdi i sig selv. Via en anerkendende tilgang har vi fokus på at sætte os selv i det andet menneskes sted og være nysgerrig på den enkeltes perspektiv. Anerkendelse foregår i en ligeværdig proces mellem medarbejder og borger. Den anerkendende tilgang er dermed afhængig af, at der er en god relation mellem medarbejder og borger. Som medarbejder viser vi forståelse for – og validerer borgerens verdenssyn, det kan være vedkommendes tanker, følelser, strategier eller ønsker, selv når handlinger eller tanker set udefra kan være uhensigtsmæssige.

Alle mennesker har ressourcer og potentialer. Med en ressourceorienteret faglig tilgang sætter vi fokus på det enkelte menneskes ressourcer, når vi i samarbejde tilrettelægger og gennemfører indsatser. Vi ser handling og adfærd som et udtryk for borgerens bedste strategi og mestring i øjeblikket, også når handlingen er problematisk for den enkelte eller for omgivelserne.

Tillidsfulde, autentiske og trygge relationer til medarbejderne er helt afgørende nøgleord i indsatsen. Vi tror på, at dette skaber det bedste grundlag for læring, udvikling og trivsel. Ansvaret for relationen ligger hos de professionelle. Relationelle kompetencer er derfor væsentlige, når vi ansætter og uddanner medarbejdere. Den relationelle tilgang betyder, at vi er reflekterede ift. at være både professionelle og personlige, uden at være private i mødet og samarbejdet med borgerne. Vi respekterer, at der er forskel på hvilken kemi og fortrolighed, der er mellem mennesker. I planlægningen af indsatsen søger vi at imødekomme dette i samarbejde med borgerne. Den relationelle tilgang betyder også, at vi bakker op om relationer i borgernes private netværk og yder støtte ift. at skabe og vedligeholde betydningsfulde relationer.

Mennesker med autisme har ofte behov for forudsigelighed og genkendelighed for at trives og udvikle sig. Dette behov kan vi imødekomme ved brug af strukturerede pædagogiske metoder med fokus på at skabe overblik, fleksibilitet og tryghed. Det overordnede formål med strukturerede pædagogiske metoder er at støtte borgeren i at agere så selvstændigt som muligt, at stressreducere, øge fleksibilitet og dermed frigive energi til udvikling og øget livskvalitet. Med de strukturerede pædagogiske metoder kan vi bl.a. kompensere for de eksekutive vanskeligheder og den detaljefokuserede bearbejdningsstil, som mange autistiske mennesker har. Det er en vigtig opmærksomhed, at vi via strukturerede pædagogiske metoder træner fleksibilitet. Struktur må aldrig være der ”for strukturens skyld”, men skal altid have til formål enten at kompensere for nogle vanskeligheder hos den enkelte eller bidrage til udvikling. Borgerens motivation og selvbestemmelse er hele tiden bærende elementer ind i arbejdet med de strukturpædagogiske metoder.

NUZO (nærmeste udviklingszone) tager udgangspunkt i det sted, hvor borgeren er og viser borgeren det næste trin frem imod målet. Den nærmeste udviklingszone, er den zone, der opstår mellem, hvad borgeren klare alene og hvad borgeren kan klar med vejledning. Det vil sige, at borgeren skal udfordres gradvis.

Low arousal er en tilgang med fokus på, hvordan fagprofessionelle gennem egen adfærd kan støtte borgerens trivsel og udvikling af nye strategier til mere hensigtsmæssig adfærd i vanskelige situationer. Low arousal som metode kan have en gavnlig effekt i arbejdet med borger med autisme og borger med ko-morbiditeter som f.eks. selvskade, depression, isolation m.m.

LA2 er en metode med fokus på borgerens indefra-perspektiv. LA2 kan anvendes i samarbejdet mellem borgeren og de fagprofessionelle. Der er fokus på, hvordan borgeren oplever sin hverdag, og hvordan den fagprofessionelle kan støtte borgeren i at mestre hverdagslivets udfordringer. Gennem strukturerede samtaler får borgeren mulighed for at lære sit eget indefra-perspektiv at kende, og give sit bud på, hvordan kritiske episoder bedst kan forebygges og håndteres.

Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis – KRAP.

KRAP er en metode som tager udgangspunkt i, at vi alle har værdier, følelser og kompetencer, som vi bringer med os i de sociale sammenhænge vi indgår i.

KRAP er en metode til, at få indsigt i hvad der motiverer den enkelte borgere og hvilke ønsker den enkelte borger har.

Mesterlære er en metode der tager udgangspunkt i social læringsteori.

Læring er i denne sammenhæng afhængig af sociale fællesskaber. Ved at borgeren bliver inkluderet i fællesskabet får vedkommende mulighed for at lære både sociale og praktiske færdigheder. De mere erfarne (medarbejder eller borger, som har kompetencen) viser de ”uerfarne”, hvordan man skal gøre. Gennem gentagelser og imitationer opnår de ”uerfarne” større erfaringer og kunnen, der med tiden gør dem til de ”erfarne”.