
Køkkenudstyr
Ergonomiske knive, skærebrætter med sugekopper og specialdesignede dåseåbnere gør madlavning lettere for hvis du har en funktionsnedsættelse. Læs om hjælpemidler til madlavning her.
For at få den bedste oplevelse af inspirationskataloget, anbefaler vi at du åbner hjemmesiden på din smartphone. Så får du en mere overskuelig og intuitiv visning af produkterne.
Tryk også gerne på "Åbn alle" for at få vist billeder af alle produkterne i kategorien på én gang.
Tilberedning af mad
Køkkenredskaber med ergonomiske håndtag og vinklet design giver dig øget kontrol og komfort, når du skal tilberede mad.
Se også udvalget af borde og stole til personer med nedsat mobilitet.
Typer af redskaber til tilberedning af mad
Vinklet brødkniv
Ergonomisk brødkniv med vinklet håndtag, som gør at det kræver mindre kræfter når man skal holde om brødkniven. Det vinklede greb holder hånden, håndleddet og armen i en naturlig stilling for at forhindre overbelastning.
Vinklet brødkniv


Vinklet frugt- og grøntsagskniv
Frigt og grøntsagskniv med ergonomisk vinklet håndtag. Det vinklede greb holder hånden, håndleddet og armen i en naturlig stilling for at forhindrer overbelastning. Udformningen kræver færre kræfter når kniven bruges, da man bruger hele armens kraft i stedet for kun håndleddet. Dette gør kniven velegnet fx til mennesker med nedsat kraft eller gigt.
Vinklet frugt- og grøntsagskniv


Vinklet ostehøvl
Ergonomisk vinklet ostehøvl, men skaft der mindsker slid på hænder, arme og skuldre, og gør den velegnet til mennesker med gigt eller svage hænder.
Vinklet ostehøvl


Good grip skræller
Good grip skræller har et skarpt blad i rustfrit stål. Det bløde, brede og behagelige håndtag med non-slip er skridsikker, hvilket vil sige at skrælleren ikke glider ud af hånden selvom den hånden er våd.
Skrælleren kan anvendes af både venstre-og højrehåndede.
Good grip skræller


Fix Skærebræt
Skærebrættet har sugekopper under bunden, så man undgår at det glider rundt under anvendelse. Derudover er skærebrættet også forsynet med en klemmebakke, hvor bl.a. skåle i forskellige størrelser kan fastholdes, så de sidder fast hvis man fx skal røre rundt. Frugt og brød kan fastholdes af pigge som er monteret i den ene ende af brættet.
Dette skærebræt er velegnet til mennesker med nedsat funktion i den ene eller begge hænder.
Fix Skærebræt


Smørebræt med to kanter
Smørebrættet har to kanter (L kant) som støtter maden, der skal skæres eller smøres. Under brættet er der plastikdupper, som er med til at holde brættet fast og stabilt. Smørebrættet er udstyret med en ru overflade, så maden ikke glider mens det bliver håndteret.
Smørebræt med to kanter


Good Grip Mandolinjern
Mandolinjernet anvendes til at skære frugt og grøntsager. Mandolinjernet har et blødt håndtag og skridsikre fødder.
Good Grip Mandolinjern


Opvarmning af mad
Disse hjælpemidler er specielt designet til at gøre opvarmning og håndtering af mad nemmere og mere sikker for dig hvis du har en funktionsnedsættelse.
Typer af redskaber til opvarmning af mad
Sovseomrører
Denne automatiske sovseomrører sættes ned i gryden og tændes på knappen i toppen. Sovseomrøreren har tre hastigheder. Underdelen af den automatiske sovseomrører, som er i kontakt med sovsen, kan tages af og komme i opvaskemaskinen. Den kan anvendes med en hånd og er velegnet til mennesker med nedsat kraft.
Kan omrøre alle slags sovser og supper.
Sovseomrører


Pande- og kasserolle holder
Pande- og kasserolle holderen sikrer at panden ikke drejer rundt mens du rører rundt. Holderen sættes fast på komfuret med sugekopper, hvorefter pandens eller kasserollens håndtag sættes imellem forhøjningerne. På denne måde kan du fx røre i gryden med én hånd.
Holderen egner sig ikke til induktionskomfur. Sugekopperne må ikke røre kogepladen.
Pande- og kasserolle holder


Easy grip bakkeholder
Easy grip passer til madbakkerne fra madservice og gør det nemmere at tage varm mad ud af microovnen eller ovn uden at man brænder sig.
Easy grip bakkeholder
Redskaber til at åbne låg
At åbne låg kan være en udfordring for mange - særligt hvis man har nedsat styrke i hænder og arme. Der findes flere forskellige hjælpemidler som kan gøre det nemmere og mere skånsomt at åbne låg på glas, flasker og beholdere i hverdagen.
Typer af redskaber til at åbne låg
Jarkey lågåbner
Jarkey gør det nemmere at åbne skruelåg på syltetøjsglas, marmeladeglas og andre produkter med skuelåg. En lågåbner til skruelåg placeres mod låget på glasset og med løft frigøres et vacuum, så luftes piftes ud og låget nemt kan skrues af.
Jarkey lågåbner


Easy Up
Easy Up er et effektivt hjælpemiddel i hjemmet. Den giver dig en ekstra håndsrækning til at holde fast på ting som normalt skal håndteres af to hænder. Easy Up fastholder dåser, sodavand, skåle, marmeladeglas osv. ved hjælp af vacuum. Den er let, genopladelig og suger sig nemt fast til alle overflader.
Easy Up


One Hand Box
Disse plastbokse kan anvendes af mennesker med nedsat kraft eller gigt i hænderne, som har svært ved at åbne låg på bokse. Låget på disse pbnes med et let tryk og kan derved åbnes med én hånd. Boksene kommer i et sæt af 3 stk. og er ideelle til opbevaring af tørkost som ris, havregryn, pasta osv.
One Hand Box


Multiåbner
Denne 6-i-1 multiåbner har et behageligt greb og åbner nemt seks forskellige typer låg. Multiåbneren kan åbne låg på glas i forskellige størrelser, kan trække ringen op på dåser med trækring, skuelåg på diverse flasker og kartoner samt kapsler. Derudover kan multiåbneren også bruges til at åbne plastfolie og beskyttelsesfilm ved f.eks. ketchupflasker.
Multiåbner


Skruelågsåbner med non-slip
Denne kegleformede lågåbner til skruelåg gør at du bedre kan holde om låget og dreje det af. Den er udformet i skridsikker silikone (non-slip) og giver derfor et sikkert og fast greb.
Skruelågsåbner med non-slip


Måske er du også interesseret i:

Bestik og service
Bestik med ergonomiske greb, tallerkener med høj kant og spildfri glas gør det nemmere at klare måltidet selv. Læs om hjælpemidlerne til at spise og drikke her.

Rengøring og tøjvask
Når rengøring og tøjvask bliver udfordrende, kan små hjælpemidler gøre en stor forskel. Der findes flere forskellige løsninger som gør de huslige opgaver nemmere - uden at belaste kroppen.

Søvn og hvile
God søvn og hvile er vigtig både for krop og sind. Her kan du se hjælpemidler, teknologier og terapeutiske redskaber, der kan hjælpe dig til at finde ro, slappe af og sove bedre.
Påklædning
Har du brug for hjælp, når tøj eller sko skal tages af eller på. Der findes en række redskaber, der kan hjælpe dig med af- og påklædning.

Støtte til hukommelse, struktur og kommunikation
Når hukommelsen svigter eller det er svært at holde styr på dagens gøremål, kan den rette teknologi gøre stor forskel. Se hvilke hjælpemidler og teknologier kan gøre hverdagen mere overskuelig og tryg
Der findes et bredt udvalg af hjælpemidler og teknologier, der kan gøre hverdagen lettere. Her på siden har vi udvalgt et udsnit. De nævnte produkter og løsninger skal derfor udelukkende ses som inspiration og ikke en direkte anbefaling fra kommunens side.
Fanger nogle af produkterne eller løsningerne din interesse, anbefaler vi, at du selv undersøger dem grundigt og for eksempel kontakter forhandleren, før du beslutter, om det er noget for dig. Vælger du at købe og bruge nogle af de fremviste produkter og løsninger påhviler ansvaret dig som borger.

